Eddie Howe: Derfor blev vi forsinket til Milano
Forberedelserne til tirsdagen topopgør mod AC Milan fik et nøk i den forkerte retning, da Newcastle måtte vente i to timer på afgang til Italien.
Newcastle tager hul på Champions League i Milano tirsdag.
Men vejen til det nordlige Italien har ikke været foruden lufthuller og flyforsinkelser, skriver mediet The Northern Echo.
Det nordengelske mandskab skulle have været lettet fra landingsbanen klokken 14:00. Viseren skulle dog et par omgange om urskiven, og først da den viste 16:45, havde holdet fået luft under vingerne.
Eddie Howe og Sandro Tonali var derfor først til pressemøde ved 21-tiden.
Newcastle har altså ikke fået den mest ideelle optakt til udebanekampen mod AC Milan i Champions League.
Medie: Newcastles Champions League-forberedelser blev forstyrret – risikerer bødestraf– Det har været en lang dag for os. Vi var tidligt i gang og runder sent af. Det er noget vi er vant til, selvom det blev noget senere, end vi havde håbet for spillerne, siger Eddie Howe på pressemødet.
Tirsdagens gæster havde i forvejen anmodet UEFA om en særlig dispensation.
Denne skulle sikre, at Newcastle ikke skulle drage tidligere mod Milano for at træne på San Siro, hvilket der var en god grund til, ifølge Eddie Howe.
– Vi ville træne vores taktik bag lukkede døre. Hvis vi trænede hernede (i Milano, red.) ryger det ud af vinduet, siger Newcastle-manageren.
AC Milan og Newcastle tager hul på Champions League-gruppespillet klokken 18:45 tirsdag. Læs mere om, hvor kampen kan ses i vores TV-guide.