Rangnick om ledigt landstrænerjob i Tyskland: Det sker ikke
Ralf Rangnick kommer ikke til at blive den næste landstræner for Tyskland - det er ikke et emne for ham, fortæller han.
Hansi Flick fik søndag sparket som Tysklands landstræner.
Siden er rygterne begyndt at florere, og flere velkendte navne er blevet nævnt i alverdens medier.
Et af de navne er den tidligere Manchester United-manager Ralf Rangnick.
Tyskeren har dog været hurtig til selv at afvise rygterne.
– Det sker ikke. Jeg besluttede for 14 måneder siden, at jeg ville arbejde som landstræner for Østrig, og gøre dem klar til EM og spille en rolle der.
– Alt andet er ikke et emne for mig, siger Ralf Rangnick ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano til det østrigske medie ORF.
Medie: Tyskland skal på landstræner-jagt – her er favorittenØstrig spillede torsdag 1-1 mod Moldova med Ralf Rangnick i spidsen.
Tirsdag venter endnu en EM-kvalifikationskamp ude mod Sverige.
Østrig topper lige nu EM-kvalifikationens gruppe F side om side med Belgien. Begge har hentet 10 point i fire kampe.