1 min læsningMan United i Højlund-bommert: Fans kunne ikke få en trøje med danskeren

Manchester United hentede denne sommer danske Rasmus Højlund, hvor forventningerne til danskeren er store. Klubbens fans har dog haft meget svært ved at få en trøje med danskeren af en helt særlig grund.

1 min læsning
Rasmus Højlund har været en af de helt store stjerner på det danske landshold i EM-kvalifikationen.
Rasmus Højlund har været en af de helt store stjerner på det danske landshold i EM-kvalifikationen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Rasmus Højlund fik inden landsholdspausen sin debut for Manchester United, da danskeren blev skiftet ind i 3-1 nederlaget til Arsenal.

Det har sidenhen kastet store roser i Højlunds retning, hvor både fans og eksperter var imponeret over den nye United-spillers indhop.

Det har med stor sandsynlighed sat gang i interessen for Manchester United-trøjer med Højlund på ryggen i det engelske, men desværre for de mange fans af “The Red Devils”, så har det været umuligt at få fat i en.

Det engelske medie The Daily Mail melder nemlig, at den røde Manchester-klub har lavet en bommert i forhold til at kunne trykke danskerens navn på trøjerne, og at det ikke har været muligt at få trykt en trøje med Højlund den seneste måned.

Grunden er, at United ikke har haft bogstavet “ø” på lager, da man i England normalt benytter sig af “o’et” frem for “ø’et”.

Problemet skulle dog ifølge The Daily Mail snart være løst, da klubben forventer at få bogstavet på lager fra torsdag den 14. september.

Dermed kan de engelske Manchester United-fans nå at skaffe sig en original Rasmus Højlund-trøje, inden klubben møder Brighton & Hove Albion lørdag den 16. september.

Timeline

Popular

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P