Manchester United-spiller er den mest målfarlige i EM-kvalifikationen
Han har stjålet overskrifterne med seks mål og en assist til følge.
Han har ikke fået helt så meget spilletid, som han havde håbet på, i sæsonstarten hos Manchester United.
Men Scott McTominay har omvendt stor succes på det skotske landshold, som lige nu har maksimumpoint i EM-kvalifikationen.
Fredag aften vandt holdet sikkert med 3-0 ude over Cypern, og igen befandt McTominay sig i hovedrollen.
Ifølge OptaJoe er Manchester Uniteds midtbanespiller den spiller, der har været involveret i flest scoringer på tværs af alle grupper i EM-kval’en.
Skotland kan kvalificere sig endeligt til EM i oktober, hvor Spanien venter på udebane.