Video: Messi sender Argentina på VM-kurs med frisparksperle
Verdensmestrene fik en god start på den sydamerikanske VM-kvalifikation, hvor Messi sikrede sit hold de tre point.
Det er som om, man har hørt det før.
Ikke desto mindre tog Messi og resten af Argentina-mandskabet det første vigtige skridt mod VM-kvalifikationen, da de natten til fredag slog Ecuador med 1-0.
Her var det endnu engang den lille magiker, der skulle vise sig at være forskellen. 78 minutter inde i opgøret smækkede den nyligt Ballon d’Or-nominerede verdensstjerne bolden uden om muren og fik netmaskerne til at blafre.
Argentinas topscorer øgede dermed afstanden ned til nummer to på listen.
Ifølge Transfermarkt, er Messi nu oppe på svimlende 104 mål for sit landshold, mens andenpladsen, Gabriel Batistuta, nåede 55 mål i den argentinske trøje.
Se det her: Messi fik fans i ekstase to gange i sin MLS-debutArgentina topper kvalifikationsgruppen efter første runde med tre point. Verdensmestrene får mulighed for at fordoble deres pointantal, når de tørner sammen med Bolivia tirsdag den 12. september.