Medie: Både Sancho og Salah bliver i England
Hverken Manchester Uniteds Jadon Sancho eller Liverpools Mohamed Salah kommer til at skifte til Saudi Pro League.
Holder man med enten Manchester United eller Liverpool, kan man formentlig godt ånde lettet op.
I hvert fald hvis man håber på at beholde Jadon Sancho [Manchester United] eller Mohamed Salah [Liverpool].
Således skriver normalt velinformerede The Athletic, at begge spillere bliver i deres respektive klub.
Særligt Mohamed Salah har været rygtet til den saudiarabiske liga i dette transfervindue, som fortsat er åbent lidt endnu i det mellemøstlige land.
Her er der blevet meldt om blandt andet et kæmpestort bud fra Al-Ittihad.
Senest kom Jadon Sancho også på rygtebørsen, da han efter Manchester Uniteds 3-1-nederlag mod Arsenal gik i rette med manager Erik ten Hag.
Medie: Saudi-arabere er klar med vanvidsbud på SalahSom man har kunnet læse tidligere, så beretter The Athletic også om, at Liverpool skulle have takket nej til et bud på 100 millioner pund for Mohamed Salah, der gennem diverse klausuler kunnet have steget til hele 150 millioner pund. Sidstnævnte beløb svarer til 1,3 milliarder kroner.
Selvom Salah ikke skifter til Saudi Pro League i denne omgang, kan Liverpools fans dog ikke vide sig sikre i de kommende transfervinduer.
Der skulle således fortsat være veldokumenteret interesse for Salah i Saudi-Arabien med henblik på et fremtidigt skifte, og forholdet mellem parterne er efter sigende fortsat godt.
Transfervinduet i Saudi-Arabien lukker senere torsdag.