Premier League

Medie: Manchester City benytter sig af skræmmetaktik – vil give Haaland kæmpe lønstigning

Manchester City vil holde eventuelle bejlere til Erling Haaland stangen ved næsten at fordoble nordmandens løn.

Manchester City vil fordoble Erling Haalands løn.
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Flere store stjerner drog til Saudi-Arabien denne sommer, men Erling Haaland var ikke en af dem.

Står det til Manchester City, kommer det heller ikke til at ske til vinter.

For at holde eventuelle Haaland-interesserede klubber fra overhovedet at gøre et forsøg på at hente ham, vil Manchester City nu tage en præventiv metode i brug.

Således skriver The Mirror, at den engelske storklub har i sinde at give Erling Haaland en markant lønstigning.

På den måde bliver det økonomiske incitament ved et skifte til eksempelvis saudiarabisk fodbold markant mindre. Og da det sjældent er på grund af sportslige ambitioner, når spillere drager til Mellemøsten, må det siges at være det vigtigste sted en klub kan sætte ind; på økonomien.

Det er dog ikke kun de saudiarabiske klubber, som Manchester City frygter. Lønstigningen skulle – måske endda i endnu højere grad – også være for at holde Real Madrid på afstand.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Rygterne om et kup fra den spanske storklub har svirret mere eller mindre lige siden Erling Haaland forrige sommer blev præsenteret i Manchester City.

Erling Haaland tjener lige nu 375.000 pund om ugen i Manchester City, hvilket svarer til 3,26 millioner kroner.

På årlig basis bliver det til 170 millioner kroner, og han er dermed den bedst betalte spiller i klubben sammen med Kevin De Bruyne.

Ifølge The Mirror vil Manchester City tilbyde Erling Haaland en ny løn på 600.000 pund om ugen, svarende til 5,2 millioner kroner. Det giver en årsløn på 270 millioner kroner.

Hattrick på hattricks i Premier League: Kun sket én gang før

Erling Haalands kontrakt med Manchester City strækker sig lige nu frem til sommeren 2027, men den engelske storklub ser gerne, at aftalen allerede nu bliver forlænget med den 23-årige angriber.

Den norske målmaskine satte i forrige sæson ny målrekord i Premier League, da han nettede intet mindre end 36 gange i den bedste engelske række.

I alt har han scoret 58 mål og lavet 10 assists i 59 kampe for Manchester City.

Senest scorede han et hattrick, da Manchester City sejrede med 5-1 hjemme mod Fulham lørdag.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P