Dansk Fodbold

Wind håber på startplads for Danmark: Har vist mig fint frem

Jonas Wind er kommet flyvende fra start i Bundesligaen i denne sæson, og han håber derfor på en startplads for Danmark i de kommende landskampe.

Jonas Wind håber på at starte inde for Danmark.
Foto: Daniel Roland/AFP/Ritzau Scanpix

Fire mål og en assist i sæsonens første tre kampe.

Det er, hvad Jonas Wind har disket op med for Wolfsburg.

Derfor håber den danske angriber nu også, at det udmunder sig i en startplads for Danmark, når der i den kommende uge skal spilles to kampe i EM-kvalifikationen.

Direkte adspurgt, om han regner med at starte inde for det danske landshold i de kommende kampe, lyder svaret:

– Det håber jeg da på. Jeg synes, at jeg har vist mig fint frem i de første kampe her.

– Det er selvfølgelig op til træneren. Men jeg er klar, og hvis der bliver peget på mig, så skal jeg nok være der. Så det håber og tror jeg da på, siger Jonas Wind til Viaplay.

Kasper Hjulmand har udtaget landsholdet: Delaney er tilbage

Jonas Wind tabte lørdag ude mod Hoffenheim, selvom den tidligere FCK-angriber bidrog med en flot assist. Hjemmeholdets dansker, Robert Skov, bidrog dog med både mål og assist. Du kan se de to danske spilleres aktioner HER.

Danmark spiller torsdag den 7. september hjemme mod San Marino, inden Finland venter i Helsinki tre dage senere.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P