Så skete det: Mukhtar og Nashville tæmmede Messi
Lionel Messi prøvede natten til torsdag dansk tid flere ting for første gang, da Inter Miami smed point mod Hany Mukhtar og Nashville SC.
Tre gange har de måttet ud i straffesparkskonkurrence, men alle tre gange har de vundet.
Natten til torsdag var der ingen straffesparkskonkurrence til at hjælpe Lionel Messi og Inter Miami, der hjemme i Fort Lauderdale spillede 0-0 med den tidligere Brøndby-spiller Hany Mukhtar og Nashville SC.
Kampen var Messis bare anden kamp i den amerikanske liga, MLS, efter Inter Miami natten til søndag slog New York Red Bulls 0-2 på udebane.
Ser man bort fra semifinalen i US Open Cup tidligere på måneden, hvor Cincinnati blev slået i straffesparkskonkurrence, var kampen mod Nashville også første kamp, hvor Lionel Messi ikke kom på måltavlen.
Lionel Messi startede karrieren i USA med syv kampe i den nordamerikanske ligacup. Her scorede argentineren i alle syv kampe, som faktisk endte med en finalesejr i straffesparkskonkurrence over netop Nashville og Hany Mukhtar:
Mål og Highlights: Se Messi-perle sende pokalen til Inter MiamiTrods nattens nullert mod Nashville står Lionel Messi fortsat noteret for 11 mål i 10 kampe for Inter Miami.
I kampen mod Nashville spillede Messi hele kampen, mens Hany Mukhtar spillede anden halvleg.
Lionel Messi blev tidligere på sommeren sammenlignet med netop den tidligere Brøndbyspiller, da han blev udråbt som “Den argentinske Mukhtar”.