Trupnyt: Boilesen skadet til FCK’s skæbnekamp mod Rakow – offensivt es er tilbage
Nicolai Boilesen misser den afgørende returopgør mod polske Rakow, efter han pådrog sig en skade senest mod Silkeborg IF - til gengæld er Elias Achorui blevet klar igen.
Det er formentlig sæsonens vigtigste kamp, når F.C. København onsdag tager imod polske Rakow i Parken.
Her skal de to mesterklubber have afgjort, hvem der skal en tur i Champions League-gruppespillet – taberen må nøjes med Europa League og et beløb, der er mange millioner kroner mindre.
Derfor er det da også lidt af en bet for FCK-cheftræner Jacob Neestrup og co., at Nicolai Boilesen ikke er kommet sig over den skade, han pådrog sig senest i nederlaget mod Silkeborg IF. Han forventes først at være klar igen på et tidspunkt efter landskampspausen. Til gengæld er Elias Achouri tilbage i truppen, efter han har været ude med en skade i FCK’s seneste to kampe. David Khocholava gør Nicolai Boilesen selskab på skadeslisten.
Se hele F.C. Københavns trup her:
1 Kamil Grabara
21 Theo Sander
41 Andreas Dithmer
2 Kevin Diks
3 Denis Vavro
6 Christian Sørensen
7 Viktor Claesson
9 Diogo Gonçalves
10 Mohamed Elyounoussi
12 Lukas Lerager
14 Andreas Cornelius
18 Orri Óskarsson
19 Elias Jelert
22 Peter Ankersen
24 Birger Meling
25 Jordan Larsson
27 Valdemar Lund
30 Elias Achouri
33 Rasmus Falk
36 William Clem
39 Oscar Højlund
40 Roony Bardghji
Kampen mellem F.C. København og Rakow fløjtes i gang i Parken onsdag klokken 21.00 og kan ses på TV3+ og Viaplay.
FCK vandt det første opgør i Polen med 0-1.