
Eriksen efter comeback-sejr: Det havde vi ikke regnet med
Den danske midtbanekreatør sætter ord på comeback-kampen, hvor han åbnede målkontoen hos hjemmebaneholdet.

Det var en oplagt Christian Eriksen, der tørnede ud på Old Trafford lørdag.
På trods af en yderst overraskende start af gæsterne fra Nottingham Forest, som var foran med 2-0 efter fire minutter, fik United vendt opgøret.
Og det med hjælp fra en dansker-fod. Christian Eriksen prikkede bolden i mål fra nært hold, hvilket var startskuddet til et 3-2 comeback på ‘Drømmenes Teater’.
– Jeg tror ikke, der var nogen af os, som havde regnet med at være bagud 2-0 efter 4 minutter, siger Christian Eriksen til Viaplay efter kampen.
– Det viser stor karakter og moral. Vi er nede i sækken, men vi formår at komme tilbage, siger Christian Eriksen.

Eriksen kan efter lørdagens kamp mod Nottingham Forest pryde sig som målscorer i sin første kamp fra start i den indeværende Premier League-sæson.
Se Eriksen prikke bolden i netmaskerne mod Nottingham Forest herunder.