
Voldsomme Vidal havnet i shitstorm
Den chilenske globetrotter er havnet i modvind, efter han kom med en opsigtsvækkende kommentar i en livestream.

Arturo Vidal er fanget i krydsilden.
Den chilenske midtbanegeneral ankom tidligere på sommeren til brasilianske Athletico-PR, hvor han kom til på en fri transfer.
Det er dog hans aktiviteter uden for banen, der har fået verden i vredesudbrud mod Vidal. I et livestreamet interview så Arturo Vidal tilbage på nogle af sin karrieres højdepunkter, skriver Marca.
Heri vises et klip af Vidals første scoring i Europa, da han scorede i Leverkusens opgør mod Hannover 96.
– Det var mit første mål i Europa med Leverkusen. Målmanden blev så deprimeret, at han tog sit eget liv, siger Vidal mens han afsluttende griner.

Målmanden, han scorede mod tilbage i 2007, var Robert Enke. Den tyske målmand kæmpede i mange år med depression og angstanfald, men holdt det skjult for holdkammeraterne i Hannover, skrev Ekstra Bladet tilbage i 2009.
Udtalelsen har skabt røre på de sociale medier.
Den chilenske midtbanespiller har endnu ikke selv kommenteret yderligere på historien, men fortsætter med at livestreame på Twitch.