
Medie: Liverpool nægter at sælge Mohamed Salah
Egypterens nuværende klub er ikke begejstret for at skille sig af med offensivspilleren, skriver journalist.

Mohamed Salah vil væk fra Liverpool.
Sådan lyder det fra flere internationale medier, hvor det spanske medie Relevo melder om en stor interesse fra saudi-arabiske Al Ittihad.
Salahs nuværende arbejdsgiver, Liverpool, er dog ikke specielt interesseret i en handel, skriver journalisten David Ornstein, der er skribent hos det anerkendte medie, The Athletic.
Mohamed Salah har stadig to år tilbage af sin kontrakt med Merseyside-klubben.
Egypteren regnes fortsat som en af verdens bedste spillere, så skulle Liverpool gå med til et salg, vil de formentlig kunne forvente en stor pose penge i handlen.

Den 31-årige højrekant vil, ligesom ‘The Reds’, også kunne forvente en klækkelig indtægt, skulle skiftet blive en realitet. Genforeningen med Fabinho, der spiller i Al Ittihad, ser for nu ud til ikke at blive til virkelighed.
Salah var ikke synderligt tilfreds, da han blev skiftet ud imod Chelsea. Se situationen herunder.