Medie: Fulham jagter mangeårig Tottenham-spiller
Ifølge det engelske medie, kigger Fulham mod London-klubben for at finde frem til den næste mand, som skal dirigere bagkæden hos 'The Cottagers'.
Fulham vil opjustere sig på flere positioner, skriver Sky Sports.
Det gælder også i defensiven, hvorfor de har rettet øjnene mod Tottenhams Eric Dier, der kan figurere på flere forsvarende positioner.
Den 29-årige englænder kom til London-klubben fra portugisiske Sporting i 2014, hvor han lagde ud med primært at spille på den defensive midtbane. Dier er dog i årenes løb blevet rykket ned i centerforsvaret.
Forsvarsspillerens kontrakt løber ud efter denne sæson.
Derfor er det ikke utænkeligt, at ‘Spurs’ vil sende Dier videre i transfervinduet, selvom han fik 33 Premier League-kampe i sidste sæson.
Fulham sælger modvilligt Aleksandar Mitrović til Saudi ArabienTransfervinduet lukker den 1. september, hvilket giver Fulham otte dage til at sikre sig Eric Diers underskrift. Englænderen vurderes til at være 18 millioner euro værd af Transfermarkt. Det svarer til 134 millioner kroner.
Eric Dier er særdeles stærk i luftrummet. Se ham stange bolden ind til 2-1 mod Southampton herunder.