Medie: Så meget skal PSG betale for ung angriber
Det franske stjernefrø har gjort sig positivt bemærket i løbet af sidste sæson i Bundesligaen.
Randal Kolo Muani kan blive en dyr omgang for Paris Saint-Germain.
Ifølge Florian Plettenberg, der er reporter for Sky News, er der ikke meget at rafle om for pariserne, da Eintracht Frankfurt har besluttet sig for prisen.
Den parisiske storklub skal smide 100 millioner euro, hvilket svarer til 745 millioner kroner, for den franske angribers underskrift, skriver journalisten.
I Frankrig er man dog fortsat håbefuld.
Her er man åben for at inkludere 21-årige Hugo Ekitiké i handlen for at lempe på Kolo Muanis prisskilt.
Det er et tilbud, man nu har oppe at vende i Frankfurt.
Kolo Muani kom til Frankfurt fra Nantes sidste sommer på en fri transfer, hvor det er i det tyske, at karrieren har taget til. Her er det blevet til 48 kampe, 25 mål og 17 assists for den skarpe franskmand.
Video: Se Frankfurt-stjerne score to basser på halvandet minutAngriberens kontrakt med Frankfurt løber frem til 2027, og han vurderes af Transfermarkt til en værdi af 80 millioner euro. Det svarer til 596 millioner kroner.
Er han pengene værd? Her er alle Kolo Muanis mål fra 22/23-sæsonen.