Premier League

Medie: Manchester United forhører sig om Premier League-back

Den engelske traditionsklub kan være ude med riven efter en ny mand på højrebacken, skriver mediet.

Nelson-Semedo-kan-muligvis-være-på-vej-til-Manchester-United-skriver-medie
Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Nelson Semedo kan have spillet sin sidste kamp for Wolverhampton Wanderers.

Ifølge mediet Football Insider, har selveste Manchester United meldt deres interesse i den 29-årige offensive højreback.

Her skulle det netop være portugiserens offensive tilbøjeligheder, der interesserer ‘The Red Devils’, skriver mediet.

‘Wolves’ skal sælge flere af deres prominente navne i dette transfervindue.

Det skyldes, at klubben er på grænsen af ‘Financial Fair Play’-reglerne, lyder det fra Football Insider.

Medier: Endnu et stjernenavn tager til Saudi-Arabien

Klubben har allerede skilt sig af med Ruben Neves, Nathan Collins og Raul Jimenez i indeværende transfervindue. Nu kan endnu en profil altså være på vej ud af døren.

Semedo kom til Wolverhampton i 2020 fra FC Barcelona.

Her kostede han ‘The Wanderers’ 32 millioner euro. Det svarer til omtrent 239 millioner kroner.

Portugiseren har to år tilbage af sin kontrakt med de orangeklædte, da hans kontrakt udløber i 2025.

Semedo og Wolves åbnede Premier League-sæsonen med et udebaneopgør mod forsvarsspillerens mulige nye arbejdsgiver. Her blev gæsterne muligvis snydt for et straffespark. Se situationen herunder.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P