Sønderjyske-træner efter 4-0-sejr: Vi var ikke særligt gode
Det var ikke en tilfreds Sønderjyske-cheftræner, der troppede op til interview, efter hans hold havde sikret en storsejr.
4-0 og tre point.
Det vil blandt de fleste lyde som en god dag på grønsværen, men sådan ser cheftræner i Sønderjyske, Thomas Nørgaard, ikke på det.
– Det er fint nok (at vinde 4-0, red.), men jeg synes ikke, vi var særligt gode i nogen dele af kampen, siger Thomas Nørgaard efter storsejren over HB Køge.
Målene kom ellers nærmest på samlebånd, da HB Køge gæstede Sydbank Park onsdag aften.
Kristall Ingason lagde ud, da han efter 16 minutter gjorde det til 1-0. Peter Christiansen udbyggede føringen tre minutter senere. Mads Agger prikkede bolden ind i det 59. minut på straffespark, mens Atli Barkason lukkede og slukkede kampen efter 76 minutter.
Mål og Highlights: Drømmehug sikrer 4-0-sejr til Sønderjyske mod HB Køge– Det er ikke skidt, men det er ikke sådan, at jeg går igang med at bage kage til spillerne, siger Thomas Nørgaard i interviewet, som kan ses øverst i artiklen.