Ajax har Van der Sars afløser på plads – Stadig på kontrakt hos konkurrent
Edwin van der Sar forlod tidligere på året sin post som CEO i Ajax, men nu har Amsterdam-klubben afløseren på plads, men der er særligt én hage ved ansæsttelsen.
Ajax har fået styr på, hvem der skal tage over for Edwin van der Sar.
Om et år.
Amsterdam-klubben har annonceret Alex Kroes som ny general manager og bestyrelsesformand, men Kroes arbejder fortsat for ligakonkurrenterne AZ.
Her sidder han på stillingen som direktør for international fodboldstrategi.
Kroes har selv opsagt sin stilling i AZ, som han kan forlade per 1. september, men ifølge AZ er der i kontrakten indskrevet en konkurrenceklausul.
– Trods overraskelsen og det faktum, at der er en konkurrenceklausul, vil AZ nu se med rimelighed på en løsning, som er acceptabel for alle parter og som selvsagt også tjener i AZ’ interesse. Samtaler om dette vil blive afholdt i den kommende periode, og så længe de pågår, har AZ ikke yderligere kommentarer, lyder det officielt fra AZ.
Officielt: Van der Sar stopper i AjaxI sin præsentation af Kroes anerkender Ajax da også konkurrenceklausulen, og derfor kan der gå op til et år, før Kroes reelt kan sætte sig i sin nye formandsstol.
– Datoen for, hvornår han (Kroes, red.) kan ansættes, afhænger fortsat at den étårige konkurrenceklausul, han har hos sin nuværende arbejdsgiver. Det arbejdes der stadig på. Afhængigt af udfaldet kan det tage måneder eller et år, lyder det fra Ajax.
Selvom Alex Kroes altså har lidt under en måned tilbage af sin kontrakt i AZ, så skriver Alkmaar-klubben ikke overraskende, at han ikke længere kommer til at varetage nogen roller i klubben fremadrettet.