Bundesligaen

Bayern-keeper meldes tæt på Champions League-finalister

Der er angiveligt gang i den helt store målmands-kabale på transfermarkedet.

Christof Stache/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Yann Sommer skal muligvis vogte buret for Inter til næste sæson.

Ifølge transferjournalist, Fabrizio Romano, er forhandlingerne fremskredet, og klubberne nærmer sig en aftale.

Bayern kan dermed melde sig ind i transfervinduets het store målmandsrokade, hvis Sommer sendes sydpå.

Inter står uden en førstemålmand, efter klubben solgte André Onana til Manchester United tidligere på sommeren.

Dertil udløb den mangeårige Inter-målmand, Samir Handanovič’, kontrakt med Milano-klubben.

I det sydlige Tyskland er man også på udkig efter et friskt pust mellem stængerne. Klubbens absolutte førstevalg, Manuel Neuer, holdes fortsat ude af målfeltet på grund af en skade, han pådrog sig i december.

Bayerns ønskeliste skulle angiveligt indeholde op i mod flere navne.

Fabrizio Romano oplyser, at David Raya fra Brentford nævnes som en af spidskandidaterne, men også David de Gea er en mulighed.

F.C. Københavns polske målstopper, Kamil Grabara, kædes ligeledes sammen med det tyske storhold. Torsdag er der dog kommet meldinger om, at hovedstadsklubben har modtaget en henvendelse fra Serie A.

Hør hvad Viaplays Bundesliga-ekspert Ken Ilsø havde at sige til Yann Sommers skifte, da det blev en realitet i januar 2023.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P