3F Superligaen

Officielt: Yann Bisseck skifter til Inter i historisk rekordhandel

Rygterne har længe floreret, men nu står det klart. Yann Aurel Bisseck er fortid i AGF og skifter til den italienske storklub Inter.

Yann Bisseck skifter til Inter.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det har længe været på tale, at AGF snart måtte sige farvel til klubbens forsvarskrumtap, tyske Yann Aurel Bisseck.

Flere store europæiske klubber har løbende været inde i billedet til at hente den 22-årige AGF-stopper, men nu har kapløbet om Bissecks underskrift endelig nået sin ende.

Således står det nu klart, at Yann Bisseck skifter AGF ud med den italienske storklub, Inter. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

På Inters hjemmeside fremgår det, at Bisseck har skrevet under på en kontrakt, der strækker sig frem til sommeren 2028.

AGF oplyser desuden, at salget er det med længder største i AGF’s historie, og klubben slår altså for anden gang på tolv måneder transferrekord, efter salget af Albert grønbæk også gjorde det sidste sommer.

Klubben bliver ikke mere præcis i forhold til summen, man får for tyskeren, men Fabrizio Romano har tidligere meldt om et beløb på cirka 56 millioner kroner.

Duelund vil blive i AGF: Kunne jeg skrive længere, havde jeg gjort det!

Yann Bisseck har spillet i AGF siden sommeren 2021, hvor han kom til klubben på en lejeaftale fra tyske FC Köln – en aftale der i sommeren 2022 blev gjort permanent.

I alt står Bisseck noteret for 68 kampe i AGF-trøjen med otte mål og tre assists til følge.

Opdateres…

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P