Premier League

Officielt: Roy Hodgson fortsætter i Crystal Palace

Premier League-klubben Crystal Palace bekræfter nu, at Roy Hodgson også i den kommende sæson er manager for London-forstadsklubben.

Premier League-klubben Crystal Palace bekræfter nu, at Roy Hodgson også i den kommende sæson er manager for London-forstadsklubbenb.
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvis man er god nok, så er man også gammel nok.

I Crystal Palace har de sat sig for at bevise, at det modsatte også er tilfældet.

Klubben fra London-forstaden Croydon har mandag offentliggjort, at 75-årige Roy Hodgson også i den kommende sæson vil stå i spidsen for klubben i Premier League.

Hodgson stod i spidsen for Crystal Palace i 162 kampe fra september 2017 til juni 2021, hvor han overlod roret til franske Patrick Vieira.

Efter godt halvanden sæson i spidsen blev Vieira fyret, efter han i en længere periode havde flirtet lige rigeligt med nedrykningsstregen i Premier League.

Ind kom Hodgson, og med 10 point i de første fire kampe sørgede han straks fra start for, at nedrykning ikke længere var et tema. Nu skal han så forsøge at forbedre den 11. plads, som er klubbens bedste resultat i de seneste otte sæsoner.

Joachim Andersen gik fra kold til varm på Hodgson-ansættelse: Nu spiller vi på vores første indskydelse

Roy Hodgson blev i januar 2022 hentet til Watford som afløser for Claudio Ranieri, men han formåede ikke at redde klubben, som ved afslutningen af sæsonen 2021-22 rykkede ned fra Premier League.

Roy Hodgson har kun skrevet kontrakt for den kommende sæson.

Den tidligere F.C. København-cheftræner fylder 76 til august, og for hver gang han står på sidelinjen til en Premier League-kamp udbygger han sin rekord som den ældste manager i ligaens historie. Han er således allerede mere end fire år ældre end nummer to og tre på listen – henholdsvis Bobby Robson og Sir Alex Ferguson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P