Portugal med sikker sejr: Bruno og Bernardo slukker Bosnien
Bosnien formåede aldrig at åbne helt op i den portugisiske defensiv.
Det helt store festfyrværkeri udeblev, da Bosnien gæstede mod Portugal.
Lørdagens EM-kvalifikationskamp lagde relativt jævnbyrdigt ud, hvor Bosnien havde midtbanen i et jerngreb.
Cristiano Ronaldo, der spillede sin kamp nummer 199 for det portugisiske landshold, var med fra start og formåede at komme på måltavlen efter 24 minutters spil… troede han.
Det portugisiske landholds alletiders topscorer havde sneget sig ind i en offside-position, da Joao Cancelos indlæg nåede frem til angriberen.
Ronaldo gjorde dog skaden god igen, da han efter 44 minutters spil lige akkurat kunne prikke bolden videre til Bruno Fernandes.
Manchester United-kreatøren kunne derfra smide en følt bold i dybden til en frembrusende Bernardo Silva, som elegant lobbede bolden over Ibrahim Sehic i Bosnien-buret. 1-0.
Anden halvleg var længe om at komme i omdrejninger. Hjemmeholdet holdt gæsterne ude af trit, men formåede ikke at lirke kampen helt op.
77 minutter gik der, før indskiftede Ruben Neves lagde et præcist indlæg ind i feltet, hvorfra Fernandes stangede den ind fra kanten af det lille felt. 2-0.
Tre minutter inde i overtiden fuldendte Bruno Fernandes en formidabel indsats, da han gjorde det til slutresultatet 3-0.
Bernardo Silva har haft gang i en god Champions League-sæson. Se et af hans højdepunkter herunder.