Chelsea-duo på vej mod varmere himmelstrøg
Det senegalesiske makkerpar meldes tæt på skifte til Saudi-Arabien.
Kalidou Koulibaly og Edouard Mendy er angiveligt på blokken blokken i Saudi-Arabien.
Ifølge transferkoryfæet Fabrizio Romano, vil agenten, der repræsenterer begge spillere, Fali Ramadani, snart bringe bud fra oliestaten.
Romano skriver yderligere, at spillerne ikke selv har besluttet, om de vil fortsætte i London-klubben, eller om kufferterne skal klargøres.
31-årige Koulibaly ankom til Chelsea for et år tilbage, da han blev hentet for 283 millioner kroner i Napoli.
Den jævnaldrende målmand Edouard Mendy blev hentet i franske Rennes for 178 millioner kroner i 2020.
Ifølge Fabrizio Romano, er der flere europæiske klubber, der også står klar med en kontrakt til de eftertragtede herrer. I Frankrig skulle der være efterspørgsel på målmanden, mens Inter meldes interesserede i bagstopperen.
Selvom sidste sæson var skuffende for Mendy, så har han tidligere vist, hvilken kaliber, han er lavet af. Se mere herunder.