3F Superligaen

To fans glemt på rasteplads før skæbnekamp – reddet af direktørens forældre

To Lyngby-fans blev glemt på en rasteplads på vej til Horsens, men er efterfølgende blevet samlet op af Lyngby-direktørens forældre.

Lyngby Boldklub fans glemt, Superligaen.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Har man først sat sig i en bus fra Kongens Lyngby mod AC Horsens, så har man formentlig også en klokkeklar ambition om at nå frem.

Ikke destomindre var det alligevel ved at gå galt for to Lyngby-fans.

Således oplyser den nedrykningstruede klub, at to medrejsende fans ganske enkelt blev glemt på en rasteplads.

Til de to Lyngby-fans’ store held, så kom Lyngby-direktørens forældre, Per og Kirsten Byder, tilfældigvis forbi rastepladsen og samlede de to fans op.

Det er Lyngby Boldklub selv, der har delt den sjove historie på klubbens Twitterprofil.

Her har de også vedhæftet et billede, hvor depoterne bliver fyldt op på bagsædet i Lyngby-direktørens forældres bil.

Bilen med nu fire passagerer har direkte kurs mod Horsens, hvor både Lyngby Boldklub og AC Horsens kæmper for overlevelse i Superligaen.

De to oprykkere brager sammen lørdag klokken 14.00, ligesom også AaB-Silkeborg og FCM-OB gør det.

Nedenfor kan du blive klogere på, hvordan de tre nedrykningstruede klubber hver især kan overleve i Superligaen.

De forskellige scenarier: Sådan overlever AaB, Lyngby og Horsens i Superligaen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P