Bundesligaen

Officielt: FC Bayern München fyrer klub-bosser midt i mesterskabsfejringen

FC Bayern München melder nu officielt, at man har valgt at tage afsked med to klub-bosser i form af Oliver Kahn og Hasan Salihamidžić.

Bayern München har fyret to af klubbens bosser.
Foto: Angelika Warmuth/Reuters/Ritzau Scanpix

FC Bayern München vandt lørdag eftermiddag det tyske mesterskab.

Men for to Bayern-bosser har lørdagen ikke nødvendigvis været en glædens dag.

Det står klart, efter at FC Bayern München kort tid efter mesterskabsfejringen har meldt ud, at man har valgt at fyre klubbens CEO, Oliver Kahn, og klubben sportsdirektør, Hasan Salihamidžić.

Klubpræsident, Herbert Hainer, fortæller på klubbens hjemmeside, at beslutningen om at fyre målmandslegenden, Oliver Kahn, har været svær. Han begrunder beslutningen med, at der skal ske ændringer i den overordnede udvikling i klubben:

– Beslutningen om at skilles fra Oliver Kahn var alt andet end nem for bestyrelsen. Alligevel er vi på grund af den overordnede udvikling nået frem til beslutningen om at foretage en ny ansættelse i toppen af ​​direktionen.

– Vi vil gerne takke Oliver Kahn for hans engagement, hans ideer og for alt, hvad vi har opnået sammen. Han vil altid være en stor personlighed i FC Bayern. Vi ønsker ham alt det bedste for fremtiden.

Bundesligaen er slut: Få et hurtigt overblik

Fra januar 2020 har Oliver Kahn været en del af klubbens bestyrelse, og i sommeren 2021 blev han udnævnt til administrerende direktør. I sin tid på ledelsesgangen har klubben blandt andet formået at vinde Champions League i 2020, mens det også er blevet til triumf i den europæiske Supercup samt flere tyske mesterskaber og nationale cup-sejre.

Kahn var desuden målmand og kaptajn for FC Bayern München i perioden 1994 til 2008, hvor det også blev til flere store triumfer. I alt fik Kahn 632 kampe mellem stængerne for Bayern, hvor han formåede at holde buret rent 247 gange.

I stedet for Oliver Kahn vil det fremover være klubbens nuværende næstformand, Jan-Christian Dreesen, der tager over som administrerende direktør.

Bayern München melder desuden, at efterfølgeren til Hasan Salihamidžić stadig ikke er på plads.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P