2 min læsningHvem har vundet flest mesterskaber i Superligaen?
Superligaen har eksisteret siden 1991, men hvem har vundet flest mesterskaber i Superligaen, og hvem har flest Danmarksmesterskaber i fodbold i alt? Få overblikket her

Hvem har vundet flest mesterskaber i Superligaen?
Svaret er: F.C. København.
Hovedstadsklubben fra F.C. København har i den periode, hvor turneringen har haft det navn og den struktur, snuppet langt flest mesterskaber i Superligaen.
Flest mesterskaber i Superligaen
Første sæson i Superligaen blev spillet i 1991, og de første vindere af Superligaen blev Brøndby IF. Det var i Brøndbys velmagtsdage i 90’erne, hvor vestegnsklubben tog i alt fire mesterskaber frem mod årtusindeskiftet.
Siden kom F.C. København godt efter det, og fra 2000 til 2010 vandt FCK syv danske mesterskaber, og i de senere år har FC Midtjylland også villet kæmpe med om mesterskabet.
Fordelingen af flest mesterskaber i Superligaen ser sådan her ud:
- F.C. København, 14 mesterskaber
- Brøndby IF, 7 mesterskaber
- AaB, 4 mesterskaber
- FC Midtjylland, 3 mesterskaber
- Silkeborg IF, 1 mesterskab
- FC Nordsjælland, 1 mesterskab
- Lyngby BK, 1 mesterskab
- Herfølge BK (HB Køge), 1 mesterskab
Kilde: superstats.dk
AaB har altså vundet flere mesterskaber i Superligaens historie end FC Midtjylland, som dog også kun har eksisteret siden 1999.
Flere gange har der været overraskelser i Superligaen, hvor blandt andet Herfølge i 2000 snuppede mesterskabet med John Faxe Jensen som cheftræner.

Hvem har vundet flest Danmarksmesterskaber i fodbold?
Længe før Superligaen blev etableret, blev der dystet om at være landets bedste fodboldhold, og når vi kigger på den store liste over flest Danmarksmesterskaber i fodbold, begynder andre hold også at blande sig i toppen af listen.
Du kan se den historiske liste over alle Danmarksmesterskaber i fodbold hos DBU.
Og hvis man ser på sammenlægninger af klubber i det totale regnskab, har overbygningen mellem KB og B1903, som endte med F.C. København, der blev stiftet i 1992, vundet samlet set 36 Danmarksmesterskabet i historien.
Her er listen over alle klubbers Danmarksmesterskaber:
- KB, 15 mesterskaber
(1913, 1914, 1917, 1918, 1922, 1925, 1932, 1940, 1948, 1949, 1950, 1953, 1968, 1974, 1980) - FC København, 14 mesterskaber
(1993, 2001, 2003, 2004, 2006, 2007, 2009, 2010, 2011, 2013, 2016, 2017, 2019, 2022) - Brøndby IF, 11 mesterskaber
(1985, 1987, 1988, 1990, 1991, 1996, 1997, 1998, 2002, 2005, 2021) - AB, 9 mesterskaber
(1919, 1921, 1937, 1943, 1945, 1947, 1951, 1952, 1967) - B.93, 9 mesterskaber
(1916, 1927, 1929, 1930, 1934, 1935, 1939, 1942, 1946) - B 1903, 7 mesterskaber
(1920, 1924, 1926, 1938, 1969, 1970, 1976) - BK Frem, 6 mesterskaber
(1923, 1931, 1933, 1936, 1941, 1944) - AGF, 5 mesterskaber
(1955, 1956, 1957, 1960, 1986) - Esbjerg fB, 5 mesterskaber
(1961, 1962, 1963, 1965, 1979) - Vejle BK, 5 mesterskaber
(1958, 1971, 1972, 1978, 1984) - AaB, 4 mesterskaber
(1995, 1999, 2008, 2014) - OB, 3 mesterskaber
(1977, 1982, 1989) - FC Midtjylland, 3 mesterskaber
(2015, 2018, 2020) - Hvidovre IF, 3 mesterskaber
(1966, 1973, 1981) - Lyngby BK, 2 mesterskaber
(1983, 1992) - Køge BK, 2 mesterskaber
(1954, 1975) - B 1909, 2 mesterskaber
(1959, 1964) - Silkeborg IF, 1 mesterskab
(1994) - FC Nordsjælland, 1 mesterskab
(2012) - Herfølge BK, 1 mesterskab
(2000)
Første gang der blev spillet om Danmarksmesterskabet i fodbold var i sæsonen 1912/1913. Det mesterskab vandt KB, og siden har turneringen haft forskellige strukturer og slutspil. Men hovedstadssammenslutningen F.C. København har altså samlet set vundet flest Danmarksmesterskaber i fodbold.