Græsk medie: Zeca vender hjem til Grækenland til sommer
F.C. Københavns anfører, Carlos Zeca, vender hjem til Grækenland efter denne sæson. Det skriver græske Sport24.
Carlos Zeca har i denne sæson siddet ude med endnu en slem skade.
Grækeren, hvis kontrakt udløber med F.C. København denne sommer, er nu også tabt for hovedsstadsklubben. Det skriver græske Sport24.gr.
Ifølge mediet kan der inden for de næste 24 timer være en aftale på plads med den græske storklub Panathinaikos.
Mediet skriver samtidig, at Carlos Zeca ikke er udset til at blive førstevalg, men at han skal bidrage med sin store erfaring og personlighed og hjælpe holdet.
Carlos Zeca rev i efteråret sit korsbånd over, hvilket han også har gjort tidligere i sin FCK-tid, og den græske kaptajn hos F.C. København har i de sidste to sæsoner kun spillet 17 superligakampe i alt.
Mål og Highlights: Se FC Nordsjælland holde presset på FCK med voldsomt vigtig sejr over RandersCarlos Zeca har ifølge mediet mulighed for at træne fuldt ud fra juni måned, og den græske midtbanespiller skulle også være interesseret i at fortsætte i en rolle i klubben, når støvlerne en dag hænges på hylden.