LaLiga

Vinicius anklager LaLiga: Tilhører racister

Vinicius Junior var søndag aften af flere omgange udsat for racisme på Mestalla, inden han endte i klammeri og slog Valencia-spilleren Hugo Duro i hovedet. Det kostede et rødt kort, og nu anklager Real-angriberen LaLiga og Spanien for at være racistisk.

Vinicius Junior anklager LaLiga for at være racistisk
Foto: Ritzau Scanpix / JOSE JORDAN / AFP

Den 22-årige angriber Vinicius Junior fra Real Madrid blev udvist for voldelig adfærd efter 97 minutters spil mod Valencia.

Og i det hele taget var søndagens kamp mod Valencia en trist affære for den brasilianske landsholdsspiller, som også tidligere i opgøret forsøgte at gøre dommeren opmærksom på en Valencia-fan, der havde råbt ting ind på banen.

Siden har Vinicius på sin Instagram beskrevet situationen i kampen, og der bliver ikke lagt fingre imellem.

Real Madrids angriber anklager LaLiga for at være racistisk.

– Det mesterskab, der engang tilhørte Ronaldinho, Ronaldo, Cristiano og Messi, tilhører i dag racister, skriver han på sin Instagramprofil.

– Det var ikke første gang, heller ikke anden eller tredje. Racisme er normalt i La Liga. Turneringen synes, det er normalt, det gør forbundet også, og modstanderne opmuntrer til det.

I sit opslag sætter Vinicius Junior også ord på Spanien som land, og hvordan brasilianere ser på Spanien udefra.

LaLiga-præsident kritiserer Vinicius Junior: Du møder jo aldrig op

– Det er en smuk nation, som tog imod mig, og som jeg elsker, men som gik med til at skabe billedet af et racistisk land til omverden. Jeg er ked af det for spanierne, der ikke er enige, men i dag, i Brasilien, er Spanien kendt som et land af racister.

– Og desværre, for alt, hvad der sker hver uge, har jeg intet forsvar. Jeg er enig. Men jeg er stærk, og jeg vil gå til ende mod racister. Selvom det er langt herfra, skriver Vinicius Junior på sin profil.

Real Madrid tabte fodboldkampen med 1-0 til Valencia.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P