Serie A

Inter misser vigtige point mod Napoli i kampen for Champions League-kvalifikation

Inter missede søndag aften vigtige point i jagten på en Champions League-plads i næste sæson, da holdet blev besejret af Napoli.

Inter mister vigtige point i jagten på Champions League mod Napoli.
Foto: Carlo Hermann/AFP/Ritzau Scanpix

Mesterskabet i den italienske Serie A er forlængst afgjort til Napolis fordel.

Til gengæld er kampen om de sekundære pladser stadig helt åben. Og de er vigtige, da nummer 2, 3 og 4 i ligaen kvalificerer sig til gruppespillet i Champions League i den kommende sæson.

Og her er Inter blandt de mandskaber, der ligger godt til i tabellen i forhold til at sikre sig en plads i top fire. Søndag aften stod de over for de nykårede italienske mestre Napoli, hvor de skulle forsøge at jagte vigtige point.

Men det blev til en skuffende aften for Inter og de medrejsende Inter-fans. Et tidligt rødt kort i slutningen af første halvleg til Roberto Gagliardini som følge af to gule kort skulle blive for stor en udfordring for Romelu Lukaku og co.

Napoli bragte sig foran med 1-0 efter 67 minutters spil, da Andre Zambo Anguissa fik sendt bolden i kassen for Napoli. Men Romelu Lukaku skulle få bragt troen på et resultat tilbage i Inter-holdet, da han fik udlignet små ti minutter før tid.

Det var dog en stakket frist for Inter-holdet, der først kunne se Giovanni Di Lorenzo gøre det onde ved dem blot tre minutter efter, mens Gianluca Gaetano lukkede og slukkede til slutresultatet 3-1 til Napoli i dommerens tillægstid.

Medie: Inter-stjerne vil til Premier League!

Kampens slutresultat betyder, at Inter misser vigtige point i jagten på en Champions League-plads i den kommende sæson.

Inter placerer sig fortsat i top fire – mere præcist på en tredjeplads. Klubben kan dog overhales af Lazio senere søndag, når klubben møder Udinese.

De nærmeste konkurrenter uden for top fire er naboerne fra AC Milan, som nu blot er to point efter i den samlede stilling. Begge mandskaber mangler fortsat at spille to kampe i sæsonen.

Se statistikker og den samlede stilling i Serie A herunder

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P