Premier League

Joachim A. om ændringer i forsvarsspillet: Nu kan man ikke længere bare slå folk ihjel

Der er sket store ændringer i måden, hvorpå man kan agere som forsvarsspiller, mener danske Joachim Andersen.

Joachim Andersen om ændret forsvarsspil.
Foto: Tony Obrien/Reuters/Ritzau Scanpix

Med tiden sker der forandringer. Ting ændrer sig.

Og det gælder også for fodbolden. En gang måtte Peter Schmeichel samle bolden op i hænderne på en tilbagelægning, og offside var et endnu ikke opfundet fænomen.

En af de seneste ændringer, der har ramt fodboldverdenen er VAR. Og netop VAR har skabt store forandringer i måden, man spiller på. Det fortæller den danske Crystal Palace-stopper, Joachim Andersen.

I et interview på klubbens hjemmeside sætter Joachim Andersen nogle perspektiver på, hvordan forsvarsspillet har ændret sig de seneste år. Og der har været nogle store ændringer undervejs, som man bliver nødt til at forholde sig til som stopper.

– Forsvaret har ændret sig meget i dag. Det handler ikke kun om at være aggressiv, og en no-nonsense-spiller. Du skal kunne spille med bolden, og du skal være klog i dine tacklinger.

– Du kan ikke længere bare slå folk ihjel og gå ind i hensynsløse tacklinger, for så får du formentligt et rødt kort på grund af VAR. Du skal være klogere nu i forhold til, hvordan du gør visse ting.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Joachim Andersen og Crystal Palace har spillet godt mod sæsonens afslutning, efter at man kortvarigt var en del af den tætte nedrykningskamp i løbet af foråret.

Således har klubben, med to spillerunder tilbage af den indeværende sæson, sikret sig endnu en sæson i den bedste engelske liga, Premier League.

Og det skyldes ikke mindst defensiven, hvor spillere som blandt andre Joachim Andersen har lukket godt af. 46 mål har man indkasseret i sæsonens 36 kampe, hvilket rækker til en midterplacering i forhold til indkasserede mål i ligaen.

Joachim Andersen, som har været fast man i bagkæden sæsonen igennem, hvor han blot har misset seks kampe i Premier League, har fortsat kontrakt med Crystal Palace frem til sommeren 2026.

Vanvittigt felt: Se de nominerede til årets unge spiller i Premier League

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P