3F Superligaen

Medtaget Brøndby-stopper efter spark i hovedet: Overbevist om at der var rødt kort

En tydeligt medtaget Frederik Winther var overbevist om, at Viktor Claesson ville få rødt efter spark i hovedet i kampen mellem Brøndby og F.C. København.

Frederik Winther troede der var rødt til Viktor Claesson efter spark i hovedet.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

F.C. København rejste søndag hjem fra Brøndby Stadion med en 3-1-sejr i bagagen.

Men kampen kunne potentielt set have fået et andet udfald, hvis en hændelse tidligt i første halvleg var blevet takseret anderledes af dagens kampdommer, Mikkel Redder.

Her modtog FCK’s Viktor Claesson et gult kort, efter han ramte Brøndby-stopper, Frederik Winther, i hovedet med støvlen. En hændelse som Winther selv var overbevist om, ville give et direkte rødt kort.

I et interview med Viaplay fortæller en medtaget Frederik Winther, at han ikke var i tvivl i situationen. Der var rødt kort. Men sådan skulle det som bekendt ikke gå.

– Lige da det sker føler jeg faktisk, at det er rigtig voldsomt. Jeg føler, at jeg tager hovedet lige frem – ikke at jeg bukker mig ned. Claesson vender sig rundt, og så får jeg hans knopper i hovedet. Så jeg føler egentlig, at situationen er ret voldsom. Nu har jeg set den efter, og føler også det ser ret voldsomt ud.

– Jeg troede faktisk, at det var et rødt kort – det var jeg overbevist om. Men der havde jeg jo heller ikke set situationen, og det hele skete så hurtigt. Men jeg følte, at det var rigtig voldsomt i hvert fald, så i situationen troede jeg faktisk, at det var et rødt kort. Og så havde det jo været en helt anden kamp.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Det røde kort til Viktor Claesson udeblev som bekendt, og kampens resultat endte med at blive 3-1 i løvernes favør.

Kampens resultat betyder, at Brøndby nu må se langt, hvis klubben vil blande sig i kampen om medaljer. Hele otte point er Brøndby efter AGF, som i skrivende stund indtager tredjepladsen i tabellen, og der resterer blot tre kampe.

Se hele interviewet med Frederik Winther i videoen øverst i artiklen, hvor du også kan se, hvor medtaget den 22-årige Brøndby-stopper er efter hændelsen. Du kan også se selve hændelsen med Viktor Claesson i videoen nedenfor

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P