Premier League

Chelsea-legende forsvarer Lampard: Pep og Mourinho ville ikke have klaret det bedre

Chelsea fik sæsonens første sejr under Frank Lampard i weekenden, da Bournemouth blev besejret.

Den tidligere Chelsea-legende Claude Makelele forsvarer sin tidligere holdkammerat, Frank Lampard, som har oplevet en hård periode i Chelsea.
Foto: Julien De Rosa/AFP/Ritzau Scanpix

Weekendens sejr ændrer ikke på, at Frank Lampards seneste tid i spidsen for Chelsea har været en katastrofe.

De tre point mod Bournemouth var de første point for Lampard i Chelsea i denne omgang, og der skulle gå hele syv kampe, inden de kom i hus.

Det har dog næppe været nogen nem tjans, Frank Lampard har sagt ja til, og nu kommer en af hans tidligere holdkammerater ham til undsætning.

– Det er en vanskelig situation, ikke bare for Frank, det ville det have været for en hvilken som helst manager. Man kunne have fået Guardiola eller Mourinho, eller hvem man nu synes er den bedste, men de ville have kæmpet med det, fordi de skulle forholde sig til nye spillere. Guardiola eller Mourinho ville ikke have klaret det bedre, sagde franske Claude Makélélé mandag aften ifølge The Mirror.

– Frank accepterede udfordringen. Sejren i lørdags skal nok have gjort godt og skabt en smule glæde, lyder det videre fra Makélélé.

De to midtbanespillere nåede i alt at spille 195 kampe sammen i Chelsea i en periode fra 2003 til 2008.

I de 195 kampe tabte Chelsea blot de 24.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P