Premier League

Medie: United vil gerne forlænge med De Gea – men han forbliver ikke nødvendigvis førstevalg

Der forhandles stadig om en ny aftale mellem David de Gea og Manchester United, men den spanske keeper kan ikke få lovning på at forblive førstevalg i målet - to andre navne er på blokken hos manager Erik ten Hag.

David de Gea, Manchester United.
Foto: Tony Obrien/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Søndag aften så David de Gea mildest talt ikke for godt ud.

Said Benrahmas afslutning burde aldrig have passeret den spanske Manchester United-keeper, men ind gik den. 1-0 til West Ham, hvilket også blev kampens resultat.

David de Gea har nu lavet fire fejl, som har ført til et indkasseret mål, i indeværende sæson – flest af alle i Premier League sammen med Tottenhams Hugo Lloris.

Al sammen sker samtidig med, at David de Gea og Manchester United er midt i kontraktforhandlinger om keeperens fremtid i klubben.

Hans nuværende aftale står til at løbe ud til sommer, men det har efterhånden længe forlydt sig, at begge parter egentlig er interesseret i en ny aftale.

De meldinger tilslutter ESPN sig nu.

Mediet skriver, at Manchester United ikke er synderligt opsatte på at gøre brug af den option på at forlænge David de Geas aftale med et år, som man ellers har.

Det skulle skyldes, at man i stedet ønsker en længere aftale, men til en lavere løn – og i højere grad med præstationsbaserede bonusser i stedet.

Følg Campo på Facebook

Samtidig skriver ESPN, at Manchester United ikke kan love David de Gea at være førstevalg imellem stængerne fremover.

Dertil skulle Manchester United også have udset sig mindst to mulige keepere, som Erik ten Hag skal forholde sig til i sommerens transfervindue. Der er her tale om Brentfords David Raya og Portos Diogo Costa. Også den udlejede United-keeper Dean Henderson, som har tilbragt sæsonen i Nottingham Forest, er inde i billedet.

Mål og Highlights: Se Manchester United tabe vigtige point efter De Gea-drop mod West Ham

Det forlyder sig videre, at Erik ten Hag endnu ikke har afskrevet David de Gea som førstevalg i målet i næste sæson, ligesom at David de Gea og Manchester United fortsat skulle være tæt på at nå til enighed om en ny aftale, til trods for de nye omstændigheder.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P