Premier League

Video: Historiske Håland – Her er alle hans mål i Premier League

Med fem kampe tilbage af sæsonen sidder Erling Haaland nu alene på rekorden for flest Premier League-scoringer i én sæson.

Erling Haaland er nu indehaver af rekorden for flest mål i en Premier League-sæson. Her er alle hans 35 mål indtil videre.
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Der har længe været uenighed om, hvilken baggrund rekorden skal ses på.

Det er der ikke længere.

Premier League har fået en ny rekordindehaver, når det kommer til flest mål scoret på én sæson.

Med 35 mål sidder Erling Håland nu trygt og godt på rekorden, og han har sågar fem kampe til at udbygge den.

Den hidtidige rekord var, indtil Hålands scoring mod West Ham onsdag, 29 år gammel og tilhørte Andy Cole. Cole scorede i 1993/94-sæsonen 34 mål for Newcastle, og den rekord tangerede Alan Shearer sæsonen efter for Blackburn.

Den efterfølgende sæson gik Premier League fra 22 hold til 20 hold, og det reducerede sæsonens kampe fra 42 kampe på en sæson til 38.

Efterfølgende blev Cole og Shearers rekord aldrig nået, og Mohamed Salahs 32 mål i 2017/18-sæsonen var således rekord – indtil Håland dukkede op.

Mål og Highlights: Se Haaland blive historisk i sikker sejr for Manchester City

Med sit mål til 2-0 mod West Ham onsdag nåede Håland op på i alt 35 ligascoringer i denne sæson, og som med et trylleslag blev diskussionen om, hvorvidt man skulle måle på en 42- eller en 38-kamps sæson overflødiggjort.

Erling Haaland sidder selvsagt også på rekorden for flest mål scoret af en debuterende Premier League-spiller. Den rekord snupper han også fra Andy Cole, der netop var rykket op med Newcastle, da han scorede sine 34 mål i sæsonen 1993/94.

Du kan se samtlig Hålands 35 ligascoringer i videoen over artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P