International Fodbold

Kasper Junker-scoring startede comebacket mod Iniesta-løse Vissel Kobe

Kasper Junker scorede onsdag sit femte sæsonmål for Nagoya Grampus, og det var startskuddet til et fint comeback mod J-Leagues førerhold.

Kasper Junkers reducering for japanske Nagoya satte gang i comebacket i hjemmekampen mod førerholdet Vissel Kobe.
Foto: Athit Perawongmetha/Reuters/Ritzau Scanpix

De plejer at vinde, når Kasper Junker scorer, men onsdag gik den ikke længere.

Japanske Nagoya Grampus har fået fuldt udbytte i alle de fire kampe, hvor Kasper Junker indtil videre i sæsonen har scoret, men i sæsonens 11. kamp, måtte de trods danskerscoringen nøjes med uafgjort.

Hjemme på Toyota Stadium havde Nagoya Grampus onsdag formiddag dansk tid besøg af den japanske storklub og ligaens førerhold fra Vissel Kobe, der var var helt uden klubbens anfører og største stjerne – Andrés Iniesta.

Alligevel Michael Laudrups tidligere klub sig hurtigt foran 0-1 på mål af den tidligere Werder Bremen-angriber Yuya Osako. Efter en times spil blev det også til 0-2 for Vissel Kobe.

Et kvarter senere reducerede danske Kasper Junker til 1-2, da han fulgte op på et forsøg, der blev halvklaret af Visse Kobe-målmanden.

Gæsterne så dog ud til at holde den snævre føring hele vejen hjem, men seks minutter inde i kampens overtid fik udeholdets Mitsuki Saito sit andet gule kort, og to minutter senere gjorde Haruya Fujii det så til slutresultatet 2-2, da han otte minutter inde i overtiden kanonerede bolden op i målhjørnet fem-seks meter udenfor feltet.

Med det ene point overtager Nagoya Grampus, i hvert fald midlertidigt, J-Leagues tredjeplads, hvor de kun har to point op til netop Visse Kobe på førstepladsen.

Kasper Junker er udlejet til Nagoya Grampus fra Urawa Reds for resten af året.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P