3F Superligaen

‘VK’ beskriver vemodigt FCK-farvel: Jeg fik grædt en masse

I et nyt interview med Victor Kristiansen beskriver han sin følelsesladede afsked med F.C. København, som fik gang i tårekanalerne.

Victor Kristiansen fortæller om sit vemodige farvel med FCK.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

I januar blev det til et farvel til barndomsklubben for Victor Kristiansen.

Efter at have tilbragt hele sin fodboldopvækst i F.C. København var det nu tid til at tage det næste – store – skridt: Til Leicester City i Premier League.

Men det var ikke nemt at sige farvel til klubben, som så lyset i 20-årige ‘VK’ og gav ham chancen, som i dag har ført ham til en tilværelse i verdens bedste liga.

I et interview til Viaplay, som du kan se en bid af i toppen af artiklen, beskriver venstrebacken den vemodige forhandlingsproces, som ifølge ham egentlig godt måtte tage længere tid end normalt.

– Da forhandlingerne gik igang, havde jeg var det følelsen af, at nu må det godt bare lykkes, men det måtte også gerne trække lidt ud, for jeg ville også gerne blive lidt, fortæller danskeren med et smil på læben.

– Det var meget vemodigt, og der blev uddelt nogle store krammere og jeg fik grædt en masse – det var sgu smukt, forklarer han yderligere om den sidste tid i København.

Følg Campo på Facebook

Foruden et utal af kampe i klubbens ungdomsafdeling, nåede Victor Kristiansen at repræsentere FCK’s førstehold 73 gange, hvor det blev til et enkelt mål og tre oplæg.

I Leicester er det startet meget fornuftigt for danskeren på et Leicester-hold, der ellers befinder sig i en dyb krise og stadig ikke har sikret sig nedrykning.

Danskeren har spillet 12 kampe denne sæson og langt størstedelen af dem fra start. I dem er det blevet til en enkelt assist.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P