
PSG-gummiben? Tidligt rødt kort koster PSG dyrt mod Lorient
Mesterskabet er endnu ikke en selvfølgelighed i Paris Saint Germain, efter de søndag tabte hjemme til Lorient.

To gule kort og et mål imod.
De første 20 minutter forløb langt fra som håbet for PSG og Achraf Hakimi i særdeleshed søndag aften.
Den marokkanske forsvarsspiller måtte allerede forlade græsset på Parc des Princes efter 20 minutter i søndagens kamp mod Lorient, og kort forinden havde Enzo Le Fee endda bragt gæsterne på 0-1.
Trods undertallet fik Kylian Mbappé ni minutter efter Hakimi-udvisningen udlignet til 1-1, men kort før pausen gav den camerounske forsvarsspiller, Darlin Yongwa, alligevel gæsterne en 1-2 med til pausen.
Senegalesiske Bamba Dieng troede med fire minutter tilbage, at han havde afgjort kampen med sin scoring til 1-3, en scoring han i øvrigt stjal fra sin holdkammerat. Så meget desto værre var det da også, da scoringen efterfølgende blev annulleret, da Dieng havde sneget sig ind i en offside.
Tre minutter senere var der oprejsning til Dieng, da han alligevel kom på tavlen med sin scoring til 1-3.
Med nederlaget har PSG otte og ni point ned til henholdsvis Marseille og Lens på anden- og tredjepladsen i Ligue 1. Begge forfølgere har dog seks kampe tilbage, mens PSG kun har fem.