3F Superligaen

Jesper Sørensen om fyringspres i Brøndby: Det skal man ikke hyle over

Brøndbys cheftræner, Jesper Sørensen, hyler ikke over de vilkår, der er, når man tager jobbet som cheftræner i Brøndby.

Jesper Sørensen om mulig fyring i Brøndby
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Tre point i fire kampe.

Det var realiteten for Brøndbys foreløbige præstationer i Mesterskabsslutspillet inden søndagens 1-0-sejr mod rivalerne fra F.C. København.

En dårlig stime, der har fået flere medier til at snakke om en presset Brøndby-cheftræner i form af Jesper Sørensen. Og det til trods for, at Sørensen blot har været ansat siden årsskiftet.

Men hovedpersonen selv har dog taget det med ro. Ifølge Sørensen er det vilkårene, når man tager et job som cheftræner i Brøndby.

– Jeg lægger mig fladt ned. Den præstation vi leverede i sidste uge, sådanne præstationer kan vi ikke blive ved med at gå med. Og derfor var det godt, at vi fik en rigtig god reaktion på det i dag fra spillerne og for os alle.

– Det ved jeg jo godt (at man er fyringstruet i Brøndby, når man taber mere end man vinder, red.). Og det vidste jeg jo også godt, inden jeg blev træner i klubben. Jeg har været i klubben tidligere, og jeg ved, hvordan de mekanismer fungerer. Det er et vilkår, og det skal man ikke hyle over. Når man går ind i det her, så er det, som det er.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Søndagens 1-0-sejr til Brøndby mod F.C. København betyder, at Brøndby rykker tættere på Randers FC i bunden af Mesterskabsslutspillet – der er dog fortsat lang vej op til medaljepladserne med blot fem spillerunder tilbage.

For F.C. København betyder det, at FC Nordsjælland igen kan overhale løverne i toppen af Superligaen.

Jesper Sørensen, som fortsat er på kontrakt i Brøndby frem til sommeren 2025, står i sin tid som cheftræner i Brøndby nu noteret for fem sejre og fem nederlag.

Se hele interviewet med Jesper Sørensen i videoen øverst i artiklen

Wass om Hermansens straffesparksredning: Man har jo lov at være heldig

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P