LaLiga

Braithwaite og Espanyol med livsvigtig sejr

Martin Braithwaite spillede de første 86 minutter, da Espanyol søndag tog sæsonens bare syvende sejr og et vigtigt skridt i kampen om at undgå nedrykning.

Espanyol og danske Martin Braithwaite tog søndag et vigtigt skridt i kampen for at undgå nedrykning med en sejr over Getafe.
Foto: Enric Fontcuberta/EPA/Ritzau Scanpix

De er fortsat under stregen, men de avancerede en plads.

Barcelona-klubben Espanyol tog søndag en snæver 1-0-sejr hjemme på RCDE Stadium, hvor nedrykningskonkurrenterne fra Getafe var på besøg.

Danske Martin Braithwaite startede på toppen med spanske Joselu, men det var den spanske angriber, der fik rollen som matchvinder.

Den rolle fik han allerede inden pausen, da han konverterede et straffespark usvigeligt sikkert.

Den snævre sejr kunne sagtens have været større, men ganske ulig Espanyol i denne sæson, så havde de svært ved at score på de store chancer, men til gengæld lukkede de for en gangs skyld godt af bagtil.

Med sejren går Espanyol forbi netop Getafe, men de to nedrykningskandidater ligger fortsat side om side med 31 point under nedrykningsstregen.

Der resterer seks kampe for begge mandskaber, som begge har to point op til både Almeria og Valencia på den rigtige side af nedrykningsstregen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P