Premier League

Medie: Leeds jagter dansk manager – den næste Bielsa

Premier League-klubben Leeds er eftersigende på jagt efter den næste Bielsa, og her har man angiveligt udset sig danske Jon Dahl Tomasson som den rette arvtager.

Jon Dahl Tomasson kan blive ny manager i Leeds.
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Han har præsteret flot i sin første sæson i den næstbedste række i England.

Men snart kan han muligvis tage skridtet op til den bedste engelske række, Premier League – hvis altså Leeds formår at sikre sig endnu en sæson i det fineste selskab.

Mediet Football Insider melder således danske Jon Dahl Tomasson på blokken i Leeds, som skulle være ‘enormt imponeret’ af den 46-årige danskers præstationer på sidelinjen for Blackburn Rovers.

Og ifølge mediets kilder er Leeds-toppen ikke blot imponeret af Blackburns resultater på banen, hvor klubben fortsat er en del af oprykningskampen til Premier League.

Klubben meldes at være vilde med den spillestil, som Jon Dahl har implementeret på meget kort tid i klubben. En spillestil, som angiveligt skulle vække minder hos Leeds-toppen, da den siges at minde om den spillestil, der blev lagt for dagen, da resultaterne senest var gode i traditionsklubben under Marcelo Bielsa.

Derfor kaldes Jon Dahl Tomasson ifølge mediets kilder for ‘Den næste Bielsa’ og anses angiveligt som værende blandt topkandidaterne til at overtage jobbet i Leeds til sommer, såfremt Blackburn ikke selv rykker op i Premier League.

Supercomputer har talt: Disse klubber rykker ned fra Premier League

I skrivende stund er det Javi Gracia, der besidder posten som manager i Leeds, efter han overtog jobbet tilbage i februar som følge af Jesse Marsch’ fyring.

Mediet beretter dog, at Gracia ikke har formået at overbevise Leeds-toppen om, at han fortsat skal besidde posten efter sommer. Og da Gracia ifølge mediet skulle have kontraktudløb allerede til sommer, kunne Tomasson altså eftersigende få chancen.

Leeds indtager i skrivende stund en 16. plads i Premier League med blot et enkelt point ned til de nærmeste forfølgere under nedrykningstregen fra Leicester.

Se den samlede Premier League-stilling herunder

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P