Medie: Bayern vil af med minimum én kantspiller – særligt en stjerne står for skud
Ifølge tyske Sky Sports skal Bayern München af med minimum en kantspiller til sommer - og det kunne meget vel blive Serge Gnabry.
Sadio Mané, Leroy Sané, Kingsley Coman og Jamal Musiala.
Der er rigeligt med valgmuligheder for Thomas Tuchel, når han skal vælge, hvem der skal starte på Bayern Münchens forreste pladser.
Men nu skal udvalget barberes ned til minimum én mulighed mindre. I hvert fald ifølge den tyske Sky Sports-journalist Florian Plettenberg, som mener at vide, at klubben er klar til at skille sig af med minimum én kantspiller til sommer.
Ifølge den tyske journalist er det særligt tyske Serge Gnabry, der kan ende med at stå for skud.
På Twitter skriver han, at lydehøre for bud på den 27-årige højrekant, men at der endnu ikke er konkrete forhandlinger med nogle klubber endnu, og at Gnabry selv stadig er i tvivl om, hvor hans fremtid ligger.
Han oplyser desuden, at Gnabry ifølge hans oplysninger ikke er utilfreds i klubben, og at han er meget respekteret i omklædningsrummet. Så årsagen til tyskerens mulige exit skal findes andetsteds.
Serge Gnabry er for nuværende på kontrakt i Bayern München indtil 2026 og har i indeværende sæson været involveret i 23 scoringer i 42 kampe.