Premier League

Frank efter anden sejr i træk på Stamford Bridge: Det er specielt!

Den danske Brentford-manager, Thomas Frank, glæder sig over onsdagens Brentford-sejr mod Chelsea på Stamford Bridge.

Thomas Frank Brentford sejr mod Chelsea.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Krisen fortsætter i Premier League-klubben Chelsea.

Onsdag aften måtte de blå fra London gå fra banen med endnu et nederlag i bagagen, og dermed er Frank Lampards tropper det absolut svageste Premier League-mandskab målt på formen over de seneste fem kampe.

Her er det nu blevet til blot et enkelt point for The Blues, men til trods for Chelseas svage form, så var det alligevel en stolt og yderst tilfreds dansk Brentford-manager i form af Thomas Frank, der gav interview efter holdets 2-0-sejr på Stamford Bridge.

Selvom det for tiden måske er tilfældet, så er det nemlig ikke normalt hverdag, at man bare lige tager til Stamford Bridge og henter tre point med hjem. Det fortæller danskeren i et interview med Viaplay.

– Jeg er rigtig tilfreds på alle måder. Følelsen er god, og vi præsterede godt. Generelt set er jeg rigtig glad for præstationen – også selvom vi møder et Chelsea-hold, som ikke er i sin bedste form.

– Det er et magisk moment for Brentford-fansene. Jeg ved, at vores fans er virkelig glade, og de her specielle momenter skal nydes – vi kan ikke forvente, at vi altid kan tage til Stamford Bridge og vinde.

Mål og Highlights: Zanka havde en finger med i spillet, da Brentford besejrede Chelesa

Gårsdagens Brentford-sejr mod Chelsea på Stamford Bridge var anden udesejr i træk for Thomas Franks mandskab mod London-naboerne – faktisk har Brentford ikke tabt i de seneste tre indbyrdes opgør mod Chelsea.

Lørdagens resultat betyder, at det nu for alvor ser godt ud, hvis denne sæson skal overgå den seneste Premier League-sæson for Brentford. Her endte Brentford på en 13. plads, mens Franks tropper i skrivende stund kan notere sig for en 9. plads i ligaen med blot fem kampe tilbage for holdets vedkommende.

Se hele interviewet med Thomas Frank i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P