3F Superligaen

Bidstrup om skifte til FCK: Ville være nemt for mig

MAds Bidstrup er i denne sæson udlejet fra Brentford til FC Nordsjælland, og han vil ikke selv afvise, at han efter sommerferien er at finde en smule længere mod syd.

Den Brentford-ejede FC Nordsjælland-spiller, Mads Bidstrup, har tidligere spillet i F.C. København, og han afviser ikke at skifte dertil igen.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mads Bidstrup nærmer sig udløb på sit lejeophold i FC Nordsjælland.

Dermed står han som udgangspunkt til at returnere til Premier League-klubben Brentford, men endnu er den danske midtbanespiller ikke så langt i planlægningen.

Om det efter sommerferien bliver til et nyt lejeophold, eller han vender retur til Brentford ligger endnu ikke fast, men der kan også være særligt én anden mulighed for den blonde sjællænder.

– Der er mange ting ved FCK, der er attraktive, synes jeg. Jeg har været i klubben før, og jeg kender Neestrup, Hjalte (Nørregaard, red.) og Stefan (Madsen, red.). Jeg kender  faktisk alle i trænerteamet, de har derinde lige nu.

– Det er vigtigt for mig med tryghed, så det vil jo være nemt for mig efter sommerferien bare at kunne starte op med pre-season derinde (i FCK, red.), så der er selvfølgelig nogle ting, der gør det interessant, siger Bidstrup søndag i Viasat-programmet Offside.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

F.C. København og FC Nordsjælland ligger fortsat i en direkte duel om det danske mesterskab, og Bidstrup understreger da også, at hans fokus lige nu ligger i Farum-klubben.

– Men det er stadig lidt for tidligt for mig at sige, om det bliver det ene eller andet, men det er klart, at der er nogle ting, der er interessante, men lige nu bliver jeg nødt til at have fokus på det, der foregår oppe i FC Nordsjælland, lyder det.

Mads Bidstrup spillede i et par sæsonen for F.C. Københavns ungdomshold fra 2017 til 2018. Herefter gik turen til tyske RB Leipzig, inden han i august 2020 blev købt af Brentford.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P