Esbjerg holder liv i oprykningshåbet med anden sejr på stribe i 2. Division
Esbjerg holdte liv i deres drømme om oprykning til NordicBet Ligaen, da de lørdag slog B.93 med 2-1.
Esbjerg spillede sig et skridt tættere på oprykningen til NordicBet Ligaen, da man vandt 2-1 mod 2. Divisions andenplads, B.93.
Esbjerg bragte sig foran i opgøret med Elias Sørensens scoring til 1-0 efter en halv times spil, men B.93′ Nicolaj Thomsen spændte ben for Esbjergs sejrskurs med sin udlignende scoring en halv time senere.
Afgørelsen skulle findes efter 80 minutters spil, hvor Leonel Montano sparkede sejrsmålet i kassen for den blå-hvide klub fra vestkysten.
Dermed har den slagne traditionsklub høstet 49 point sammen i denne sæson og er at finde på oprykningsspillets fjerdeplads med to point op til B.93 på den oprykningsgivende andenplads.
I turneringens øvrige kampe lørdag tog Kolding en 1-0-sejr over AB og holder dermed Esbjerg bag sig i tabellen, mens 2. Divisions førerhold, Aarhus Fremad, også tog en sejr hjemme over Thisted.