3F Superligaen

Randers-boss kaldte ham for gammel: Han burde se kampen – jeg er ikke gammel nok

32-årige Jakob Ankersen scorede igen fra bænken fra Randers FC. Det, mener han, er det tydelige bevis på, han ikke er for gammel til en ny kontrakt.

Jakob Ankersen mener ikke, hans alder er et problem for en ny kontrakt.
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Jacob Ankersen har kontraktudløb til sommer.

Alligevel er der ikke gang i forhandlingerne om en ny kontrakt, og faktisk har der slet ikke været kontakt mellem parterne siden vinterpausen.

Det afslørede Randers’ sportsdirektør, Søren Pedersen, i Viaplay-studiet inden opgøret mellem Randers og FC Nordsjælland mandag aften. Her afslørede han også, at det især af Ankersens alder, der spænder ben for en ny kontrakt.

Men det er 32-årige Ankersen bestemt ikke enige i. Han scorede mandag aften for anden kamp i streg et betydningsfuldt mål efter at være kommet ind fra bænken, og ifølge ham er det bevis på, at hans alder ikke er et problem.

Efter kampen forholdte Viaplay ham den forklaring, Søren Pedersen havde givet inden kampen.

– Så tror jeg, han skulle se den her fodboldkamp, så tror jeg nok, han kan se, at jeg ikke er gammel nok, svarede Ankersen i interviewet, som du kan se i fuld længde øverst i artiklen.

Jakob Ankersen har i indeværende sæson spillet 25 kampe for FC Nordsjælland og de fleste af dem fra start.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P