LaLiga

Atletico forlænger stime: Holder presset på Real Madrid

Atletico Madrid slog søndag Almeria hjemme i Madrid, og dermed bygger de videre på en efterhånden voldsom statistik.

Atletico Madrid vandt søndag over Almeria og har nu ikke tabt 13 LaLiga-kampe i træk og nærmer sig Real Madrid.
Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix

Seks sejre i streg – 13 uden nederlag.

Atletico Madrid er ved at sætte en liga-stime sammen, der kan ende med at give dem andenpladsen i LaLiga.

Søndag gik det ud over Almeria, som på Estadio Metropolitano i Madrid blev sendt hjem med et 2-1-nederlag.

Allerede efter fem minutters spil gjorde Antoine Griezmann det til 1-0 for hovedstadsklubben.

Den føring holdt kun en halv time, inden Jose Maria Gimenez’ afretning på Leo Baptistaos afslutning snød Jan Oblak i Atletico-målet, og så stod der 1-1.

Heldigvis for Atletico Madrid fik Antoine Griezmann otte minutter senere scoret sit andet mål i kampen, da Almeria-forsvarerne slet ikke fik blokeret indlægget fra Yannick Carrasco, som Griezmann reagerede hurtigt og resolut på.

FC Barcelona smider igen point

Atletico Madrid var i anden halvleg tættere på at udbygge føringen, end Almeria var på at udligne, og derfor var det ikke ufortjent, at Diego Simeones tropper trak sig sejrrigt fra kampen.

Med sejren reducerer Atletico Madrid igen hullet op til bysbørnene fra Real Madrid på andenpladsen til to point. Der resterer ni kampe for begge mandskaber.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P