Premier League

Jon Dahls Blackburn fortsætter den dårlige stime med målløst remis mod Hull

Jon Dahl Tomasson og Blackburn har gang i en skidt periode i Championship, og igen lørdag smed danskerens mandskab point.

Jon Dahl Tomasson og Blackburn smed på ny point i Championship med uafgjort mod Hull.
Foto: Tony Obrien/Reuters/Ritzau Scanpix

Jon Dahl Tomasson og Blackburn har gang i en skidt stime.

Og lørdag aften blev stimen endnu engang udbygget da tre blev til fire pointtab i streg, da man spillede 0-0 mod Hull i Championship.

Jon Dahls tropper sad ellers på spillet i størstedelen af opgøret, men kunne ikke bryde den solide Hull-defensiv ned og formåede aldrig at score det forløsende mål.

Den dårlige stime kommer i en dum periode for den tidligere landsholdsbomber, hvor Blackburn med det ydereste af fingerspidserne klynger sig til sjettepladsen i Championship, som er den sidste af fire pladser til play-off-kampene om oprykning til Premier League.

Med det målløse remis lørdag aften har Blackburn høstet 63 point denne sæson og har Coventry lige i nakken på 62 point.

Dog har Blackburn en kamp i hånden på blandt andet Coventry, som kan vise sig afgørende for deres chancer for oprykning.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P