Premier League

Klopp hentyder helt sikkert ikke til Bellingham, men: Ligesom hvis et barn ønsker sig en Ferrari i julegave

Fredagens pressemøde med Liverpool-manager Jürgen Klopp handlede blandt andet om, at Liverpool skulle have trukket sig fra kampen om Jude Bellingham.

Jürgen Klopp om Jude Bellingham og Ferrari, Liverpool.

Tidligere på ugen blev de fleste Liverpool-fans formentlig ganske skuffede.

Her kunne man pludseligt læse, at Liverpool efter alt at dømme har trukket sig fra kampen om at hente det engelske stortalent, Jude Bellingham.

Liverpool har ellers længe været favoritter til at få Bellinghams underskrift, men ønsket om at rense ud i den nuværende trup stemmer ikke længere overens med de økonomiske udfordringer ved at hente Dortmund-stjernen.

Med andre ord, så handler det om penge og prioriteter.

På fredagens pressemøde blev Jürgen Klopp derfor ikke overraskende spurgt ind til hans syn på, at Liverpool ikke længere er med i kampen om Jude Bellingham.

Her svarede han indledningsvist, at han ingen kommentarer havde til det, og at han i øvrigt ikke forstår behøvet for spekulere i den slags, inden han dog alligevel forholdt sig til sagen:

Følg Campo på Facebook

– Det jeg siger nu, det handler ikke om Jude Bellingham. Helt sikkert ikke.

– Men. Jeg har aldrig forstået hvorfor vi taler om ting, som vi teoretisk set ikke kan få – eksempelvist at ikke kan få seks spillere til 100 millioner pund hver til sommer.

– Man bliver nødt til at indse, hvad man kan, og så arbejde med det.

– Vi er ikke børn. Hvis du spørger en femårig om, hvad de ønsker sig til jul og de svarer ‘en Ferrari’, så ville du jo heller ikke sige, at det var en god idé.

– Det er for dyrt, og så kan du alligevel ikke engang køre den, lyder det fra Klopp.

Avis: Bellingham-alternativer – Liverpool vil hente to spillere hos rivaler

Liverpool spiller næste gang mandag den 17. april, hvor Leeds venter ude.

Du kan læse mere om Liverpools tilbagetrækning fra at hente Jude Bellingham HER.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P