Bundesligaen

Klubben bekræfter: Lindstrøm-legekammerat smutter til sommer

Eintracht Frankfurt bekræfter onsdag, at deres japanske midtbane-profil har besluttet at forlade klubben til sommer.

Daichi Kamada forlader Eintracht Frankfurt til sommer.
Foto: Heiko Becker/Reuters/Ritzau Scanpix

Jesper Lindstrøm bliver en legekammerat fattigere til sommer.

Eintracht Frankfurt bekræfter således onsdag på sin hjemmeside, at Daichi Kamada ikke forlænger sin kontrakt med klubben.

Forhandlingerne mellem Frankfurt og Kamada om en ny kontrakt har stået på et stykke tid, men parterne er altså nu nået til enighed om, at japaneren ikke skal fortsætte i klubben efter indeværende sæson.

Borussia Dortmund har været nævnt som en af de klubber, der kunne være interesserede i at hente japaneren til klubben, og han kan nu altså hentes helt gratis til sommer.

Han forlader klubben efter seks års tro tjeneste og 170 spillede kampe for den tyske traditionsklub, hvori det er blevet til 37 mål og 31 oplæg for den offensive midtbanespiller.

Kamada har spillet fast på den sidste tredjedel af banen for Frankfurt, siden han i 2019/20-sæsonen kom tilbage fra et lejeophold i belgiske St. Truiden.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Jesper Lindstrøm nåede at være på banen med hans offensive legekammerat i 61 kampe, hvor de sammen stod bag tre scoringer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P