3F Superligaen

Video: Kan Daramy finde på at blive i FCK? Her giver han svaret

Mohamed Daramy har vist utrolig højt niveau for F.C. København på det seneste, og nu giver danskeren en opdatering på, hvad planen for fremtiden er.

Daramy. Ajax. Fremtid. Transfer.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mohamed Daramy har været guld værd for F.C. København i foråret.

Med fire mål og fire mål i sine seneste fem kampe er den landsholdsaktuelle dansker en af Superligaens største profiler.

Men desværre for de regerende danske mestre, er han altså kun på leje fra Ajax Amsterdam, som igen får glæden af ham, når lejeopholdet udløber til sommer.

Der har dog været spekulationer om, hvorvidt danskeren kunne finde på at binde sig til en fast aftale med F.C. København, og nu kommer danskeren selv med en opdatering på, hvor hans fremtid ligger.

– Lige nu er det som planlagt, jeg fokuserer på, hvad jeg kan gøre her, og hvordan jeg kan hjælpe holdet, så jeg giver mig alt her, siger FCK-stjernen, men slår dernæst fast:

– For jeg ved godt, jeg skal tilbage igen. Alt er som planlagt, jeg er kun på leje, og så skal jeg selvfølgelig tilbage til sommer.

Du kan høre hele interviewet med Daramy, hvor han også kommer ind på, hvordan han håber, det kommer til at gå i anden omgang i Ajax, i videoen øverst i artiklen.

Følg Campo på Facebook

Inden Daramy, som planen ser ud lige nu, skal tilbage til Holland, skal han og FCK først kæmpe kampen om det danske mesterskab færdig i denne sæson.

Den kamp fortsætter, når løverne skal forsøge at få genrejsning ovenpå nederlaget mod Randers, når Viborg kommer på besøg i Parken næste weekend.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P